mandag den 11. november 2013

Monthly thoughts

Thoughts, Facts, Thoughts

I've decided that I will begin to write a "Mounthly Thought." It will be a post about my thoughts of my stay here in the U.S. and the new thinks and differences you can expect when you leave your own country to come and experience a High School Year abroad in the big USA.

Fordi dette her er noget nyt, jeg er begyndt på, så har jeg besluttet mig for, at jeg vil skrive overordnet omkring, hvad der er sket, siden jeg kom her til USA og hvilken udfordringer jeg har stødt på mens jeg er her. Det er et indlæg med et indhold der er en blanding af tanker og fakta omkring USA osv.

Jeg kom til Indiana ved middags tid en lørdag og den kommende torsdag var min første skoledag. Heldigt for mig var min high skole lige blevet renoveret (og renoverer stadigvæk) så eleverne vidste heller ikke, hvor deres klasser var. Så det var ikke kun mig, der var ret så forvirret haha. Men eleverne på skolen er super venlige og de hjalp mig med at komme til den rigtige klasse. Skolen var blevet opgraderet til en etage mere + cafeteriaet er blevet lavet større.
   Men at starte i skole i USA er meget anderledens i forhold til den skole, jeg gik på før, jeg kom her. For at sige det kort = de er mere strikt på nogle bestemte områder her.

Jeg vil nævne nogen ting, som jeg var vant til i min sidste skoletid på min danske skole.
      Der var ingen "Dress Code" - Du behøvede ikke at klæde dig passende for skole. Du kunne komme i skole med shorts og tanktop på, hvis det var det du ville.
      Jeg var tilladt til at tjekke min mobil i formiddgs - og frokost pauserne, plus at vi nogen gange arbejede med dem i timerne eller nogen havde den fremme i timerne. Det var temmeligt normalt at have sin telefon på sig hele dagen eller ligge den på bordet i timerne. Derfor var der ret mange - i min klasse - der var på deres mobil imens vi havde time, men stadigvæk lyttede til undervisningen.
       For danske skoler er det temmelig normalt at have den samme gruppe af elever, der er på din alder, med sig gennem hele skolelivet fra 0. klasse (hvor du er 6 år gammmel) - til 9. klasse (hvor du er 16 år gammel) derefter skifter du til en anden skole, hvor du studerer videre

På en High school er  der freshman(14 år gammel), sophmore(15 år gammel), junior(16-17 år gammel), senior(17-18 år gammel).
      I den danske skole er man16-17 år, når man starter sin "nye" uddandelse og slutter den som 18-19 årig.

- Man kan ikke rigtig sammenligne det amerikanske skolesystem med det danske skolesystem, da de slet ikke minder om hinanden.. ;) Et lille side spor, men nu ved i lidt mere om en High School.

     Vi havde ikke et cafeteria på min gamle skole, så vi spiste vores madpakke eller købt mad i skoleboden, ved købmanden eller ved et pizzaria. Man kunne spise sin mad hvor man ville.. Bare ikke på biblioteket eller i computer-rummet.
     Hvis vi sagde bandeord i skolen eller i hverdagen var det ikke kommenteret. Det var normalt at sige det en gang imellem. Det var egentlig ikke noget problem.. bandeord.. Det var ikke en ting nogen gik op i.

In the US High School

Ingen bandeord eller du får eftersidning!! Her er det overhovedet normalt at sige bandeord uden nogen lave et mærkelige ansigtsudtryk, der siger "OMG sagde hun lige det." eller "wow, okay, haha."
   Alt mad skal spises i cafeteriaet og man skal opholde sig i cafeteriet, når man har frokost. Man har en frokost, som er 25 minutter lang.
    Dress Code, ohh yeah. watch out! Ingen busker eller nederdel korter end knæhøjde. Ingen spagetthi straps eller vise skuldre. Gennemsigtigt tøj no go. Ingen huller i dit tøj. Ingen jakke. Ingen form for tøj med uhensigtsmæssig tekst eller tegning på!
     INGEN Telefon på noget tidspunkt. Du kan have den fremme før skoleklokken ringer inden skole starter. Og finde den frem efter skoleklokken ringer ud, hvor skolen slutter.
     The Pledge of allegiance every day! Vi siger, The Pledge of allegiance hver dag i vores sidste time, hvor annonceringerne også kommer.

 "I pledge allegiance to the flag of the United States of America and to the Republic for which it stands, one Nation under God, indivisible, with liberty and justice for all.’’ 


Man tager skolebus hjem. Ingen cykler her.. Mange har kørekort, fordi man kun skal være 16 år her for at få et kørekort. Jeg får tit et lift af nogle venner eller også tager jeg skolebussen.

Min største bekymring før jeg forlod Danmark var skolen i USA. Jeg var bekymret for, om jeg kunne få gode karakterer og holde mine karakterer op. Alt ville jo foregå på engelsk og min organization(EF) vil gerne have, at vi holder vores karakterer på minimum et C i vores klasser, som svarer til et 7 tal i Danmark.
      Men nu hvor jeg har været her i 3 måned er det gået op for mig, at skolelivet er meget nemmere end familielivet.. Hvis der sidder nogle kommende udvekslenges studerende derude og læser min blog, så skal i vide at det, for mig, var og stadigvæk er familielivet, der er udfordrende.

Familielivet

I skal regne med, at når man tager til et andet land, vil der være mange kulturelle forskelle!
    Familielivet og deres privilegier er er forskellig, deres forståelse på ting er forskellig, deres regler er forskellige osv. Det kan være svært at tilpasse sig efter.. Det har det været for mig.
     Når man kommer fra Danmark, hvor man er vant til at blive set som en "ung voksen" og taget til USA.. og blive behandlet lidt mere som et barn, kan det godt tage tid at vænne sig til.. Man kan blive irriteret på sin værtsfamilie, savne sin familie eller blive ked af det.. Men giv det nogle uger og hvis det ikke virker, så giv det nogle måneder ;) Hav håb og lær at tilpasse dig, så bliver mange ting meget nemmere. Og for guds skyld ikke bryd deres tillid!! Aldrig! Det er rigtig svært at bygge op igen og det gør familielivet noget mere intens og irreterende.
      Kommunikation og vise taknemmelighed er nøglen til mirakler. Her i USA er det meget vigtigt, især som udvekslingsstuderende at vise så meget taknemmelighed som muligt. Denne familie har inviteret dig ind i deres liv for et helt år og bruger rigtig meget tid sammen og på dig.
      Din værtsfamilie kan ikke se på dig, om du er glad, ligeglad eller ked af det, hvis du ikke siger det! De har ikke levet med dig hele dit liv og kender dig ikke lige så godt, som din biologiske familie gør, så giv udtryk for, hvad du tænker og hvordan du har det. Vær ekstre høflig og vis taknemmelighed. Det kan du gøre ved at sige "Thanks" og "Please" så meget som muligt!

Alt det her, jeg lige har skrevet om, er hverdags ting, jeg skal vænne mig til. Der er meget stor forskellighed i vores måde at være på og forstår ting, så det tager tid at vænne sig til. Og selv efter 3 måneder, så arbejder jeg stadigvæk på nogle ting. Men jeg håber på det bedste for fremover, men har det også godt, hvor jeg er!